mandag den 3. oktober 2011

Er du mor?

Så ved jeg at du har drøn travlt! 

I aftes sad jeg på mit lille kontor og skrev til veninder, gamle kollegaer og mange andre om at få bare lidt af deres sparsomme tid.



Og allerede i aftes tikkede der svar ind og hele dagen i dag er det forsat.

Og hvad var det så jeg skrev til dem?

Kære xxx

Jeg er i gang med at lave en undersøgelse som omhandler mødre og deres udfordringer og bekymringer i hverdagen. Jeg ville blive mere end glad, hvis du vil bruge noget af din dyrebare tid og besvare de 10 spørgsmål. 


ps. Du må gerne dele spørgeundersøgelsen med veninder, så jeg får så mange svar som muligt.

Jeg har brug for endnu flere kloge og spændende svar fra jer mødre, som har børn i mellem 0-15 år, så hvis du også har lyst til at svare anonymt på de 10 spørgsmål, så klik her.

søndag den 8. maj 2011

What happened in Vegas....

Så kom jeg hjem fra 3 fantastisk spændende dage på Nørrebro hos Manning Inspire. Som du sikkert har læst tidligere her på bloggen, er jeg gået i gang med en coach uddannelse hos Sofia Manning. 


Det har været sjovt, anderledes og utrolig spændende undervisning. Og til tider også lidt grænseoverskridende ( på den gode måde ). Men ok, efter første dag, er man rimelig kureret, for sin egen forfængelighed og generthed. Så de andre to dage var man bare parat til at kaste sig ud i hvad som helst ( næsten:-) 


Kodeord: What happens in Vegas, stays in Vegas....






Så i bund og grund handler det endelig bare om ens egne begrænsninger, som der lige bliver rusket lidt op i. Som jeg syntes endelig er meget sundt, selvom man tænker f****ck når man står der.


Jeg har på allerede første modul lært, hvordan man gennemføre en helt coachingsession fra A-Z. Så lektien til næste gang er minimum 5 sessions og så ellers bare øve, øve, øve....


Vi har været let igennem de 6 trin til "stjernecoaching", for så på de næste 4 moduler at gå mere i dybden på de forskellige trin. Jeg glæder mig sindsygt meget til at komme mere ind bag ved de forskellige trin.... Forhindring, mønstre, overbevisninger, historier osv. 


Hvor er det spændende at lære/se hvordan mennesker spænder ben for dem selv ( mig inkl. ). Jeg har fået de vildeste ahaoplevelser om mig selv, og det sjove er også at man kan se hvordan ens nærmeste agere i deres liv omkring deres beslutninger, forhindringer og overbevisninger. 


Efter 3 dage sammen med 60 mennekser er det helt vildt underligt at komme hjem til fred og ro. Jeg havde sådan en helt tom fornemmelse, fordi det har været så intens at være afsted, så nu glæder jeg mig helt vildt til at følge Sofia Manning i aften på TV3 i serien "Mission job", hvor hun igen coacher, men denne gang en hel familie. 

søndag den 1. maj 2011

Bare det nu lykkes...i år!

Her til formiddag har jeg siddet foran computeren og lyttet til Sofia Mannings bog... Coaching. 




Som jeg tidligere har fortalt bruger jeg meget netlydbog til at lytte bøger. Det er så dejligt, at kunne lave noget andet i mens jeg lytter. Og så syntes jeg at der er et eller andet rart ( ligesom da man var barn ) ved at få læst en historie op. ( Hvis ellers den der oplæser ikke har en skærebrænder stemme:-)

Jeg har læst den før, men det er snart længe siden, så den skal lige friskes op inden jeg på onsdag starter på modul 1 på Sofia Mannings coachuddannelse. Jeg har umiddelbart valgt kun at tage lifecoach uddannelsen. Der er mulighed for også at tage businesscoach modulet, men jeg ser ikke mig selv arbejde med coaching i virksomheder, det er overhovedet ikke der min passion med coaching ligger. 

Jeg er virkelig begyndt at glæde mig til at skulle starte, det er som om at nå, ja... der er længe til og nu er det lige om lidt.... Vildt! Og fantastisk dejligt.

Jeg har faktisk været tilmeldt uddannelsen siden november 2008.... ja du læste rigtig... 2008. Og hvorfor har jeg så ikke lige fået nosset mig sammen til at få taget den før nu? Jo da jeg havde tilmeldt mig uddannelsen blev jeg pludselig gravid. Og det medførte alverdens dårlige øv symptomer.... Faktisk fandt jeg ud af at der nok var noget om snakken, inden det overhovedet kunne testes. Og så havde jeg ellers kvalme og hvad der der høre sig til i 3 ulidelige måneder, hvor alt og alle lugtede. Hvor appelsiner og lokummet på en og samme tid blev mine bedste venner.... Dog på hver sin måde... 

Siden da kom bækkenløsningen og så kom William, kolik og stress af to omgange, så jo.... jeg har været beskæftiget lige siden. 

Nu håber bare at drømmen om at tage den her uddannelse lykkes i år....






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...